Vi bor på landet og har masser af plads både ude og inde. Børnene må være i næsten hele underetagen, hvor legeområdet vil være i vores dejlige store stue.
Vi er omgivet af den dejlige natur, som jeg mener børn skal ud, at opleve hver dag. Det kan være en gåtur på marken, hvor vi ser en hare komme springende. En trillrtur ned af en bakke, hvor vi får stimuleret labyrintsansen eller vi går balance på en træstamme mm.
Naturen er rig på sansestimuli, da den er foranderlig, bumlet og fuld af forhindringer, vejr og underlag ændre karakter hele tiden, hvilket stiller krav til barnets sanser. Derved opnår barnet en bedre krobsbevidsthed, får trænet dets ballance og mærker naturen på egen krop.
Jeg har en dejlig stor have, som vil være børnenes udendørs legeområde. I den nederste del finder du vores legehus, hængekøje og det dejlige store ahorntræ, med sansegyngen, som kan give kilderne i maven og den dejligste børnelatter. Oppe ved huset har vi vores elskede sandkasse, hvor der bliver lavet sandkager og kørt med traktor og biler. Det er også her på den store terrasse der er plads til at give den gas på vores cykler.